Brandet “Google AdWords” findes ikke længere efter 18 år – det hedder nu “Google Ads”. Samtidigt har Google også rebrandet andre steder og samlet af deres mest populære produkter, da de mener, det stemmer mere overens med deres udvikling.

  • Google AdWords er nu Google Ads.
  • Google Marketing Platform er et varemærke indeholdende DoubleClick-annoncørprodukter og Google Analytics 360 Suite.
  • DoubleClick for Udgivere og DoubleClick Ad Exchange er integreret i en ny samlet platform kaldet Google Ad Manager.

Google Ads

På disse 18 år har Google AdWords udviklet sig gevaldigt og indeholder bl.a. Youtube-annoncering, app-installationer, shopping, Gmail, Google Maps osv. Derfor mener Google, at det nye navn Google Ads er mere simpelt og beskriver deres ydelser bedre i takt med denne udvikling.

Google Ads gør det lettere for små virksomheder at oprette kampagner – og annoncere på Google generelt. Fokuset er samtidigt også større på mobilenheder, som Google ser en kæmpe stigning i. Selve ændringen af navnet, betyder ikke, at AdWords-annoncering ikke eksisterer længere – før det vil fortsætte i samme store stil blot under nyt navn og med nye forbedringer.

Google Marketing Platform

Som illustreret på billedet har Google samlet bl.a. Tag Manager og Analytics under deres nye brand Google Marketing Platform. Produktet DoubleClick hører nu også under Analytics 360. Det er med inspiration fra annoncørerne på Google, at Google så muligheder for at integrere alle disse produkter. Det vil gøre det lettere for annoncører at planlægge og købe produkterne fremover.

Google Marketing Platform ruller ud i løbet af juli. Det er måske lidt senere tilgængeligt i Danmark – det må vi afvente at se.

Google Ad Manager

Dette brand skal gøre det mere simpelt og effektivt for udgivere at analysere og administrere udgivet content. Målet er at øge omsætningen for udgivere på Google platforme, og det betyder samtidigt farvel til navnet DoubleClick.

Det bliver spændende at følge om disse sammensmeltninger giver den værdi, som Google forudser. De vil gerne skabe yderligere gennemsigtighed og bedre partnerintegrationer på tværs af deres produkter og gøre det lettere for små virksomheder at annoncere på hhv. Google Ads.

Hvad vil det betyde for dig?

Er du annoncør på Google? Så vil det formegentligt betyde, at det bliver lettere at planlægge og administrere din online annoncering på Google platforme – dog skal disse tre nye brands læres at kende. Hvis du er en virksomheder, der har bureau til at styre annonceringen på Google, vil det forhåbentligt resultere i endnu bedre annoncering og bedre konverteringspriser. Det blive spændende at udforske.

Overvejer du annoncering på Google?

Så kan du kontakte os. Vi har specialister i Google Ads (også kaldet AdWords), hvor resultaterne og den gode service altid er i fokus.